Vores første golden, Vega, vakte vores kærlighed fra første øjeblik vi lagde øjnene på hende. Hun har de smukkeste følsomme øjne, den smukkeste gyldne tone, elsker børn og er den bedste livspartner, man kunne ønske sig.
Om Vega
Lidt om VEGA
Vega er født 7. maj 2019 og er derfor en knap 6 år gammel golden retriever med stamtavle. Hendes far er Golden Cibas Tasgold Star-Adventure Arnold (Arnold) og hendes mor er Golden Stenholm Lady Chatterley (Thea). Hun har en smuk lys gylden farve, er sund, rask og stærk. Hun har fået et kuld sammen med Golden Ciba Kira’s Harry (Harry). Og har netop 7. marts 2025 fået et ny kuld med ham. Vega er opdrættet efter Dansk Retriever Klub og DKK’s avlsanbefalinger.
PERSONLIGHED
Vega er en utrolig dejlig hund med meget personlighed. Hun er nem partner, der elsker at blive nusset og få godbidder, men hun er også god til at kommunikere, hvad hun gerne vil – og ikke vil. Hun elsker menneskers selskab, særligt fra børn, som hun er meget opsøgende omkring. Vi har ikke kunnet ønske os en bedre hund. Og det er samme årsag, at vi har udvidet vores lille familie med flere hunde fra hendes linje. Først Cuba og forhåbentlig snart Nova.
Vegas helbred
VEGAS BEN OG KNOGLER
Vega har HD-Diagnose: B og AD-Diagnose: 1. Begge dele ligger i den høje ende for racen.
VEGAS ØJNE
Vega har påvist Retinal Dysplasi (RD). Dette er dog ikke problematisk, det betyder blot, at man ikke skal avle på hende sammen med en han, der også har Retinal Dysplasi.
Billeder af Vega

Vega OG LINE

Vega PÅ STRANDEN

VEGA i SOFAEN

VEGA I BLÆST

VEGA PÅ EVENTYR

VEGA OG CUBA (FØRSTE ÅR)
BAGGRUND
Fra kennel Golden CIBA
Da vi skulle finde vores første golden, brugte vi lang tid på at opsøge opdrættere på Sjælland for at finde det rigtige match. Der var mange engagerede opdrættere og smukke og raske hunde. Vi var dog så heldige, at en af de meget engagerede opdrættere, Golden Ciba, boede blot få kilometer fra vores bolig, og der skulle snart komme et kuld fra deres goldens Arnold og Thea. Endelig havde vi fundet det rigtige match.
VEGAS KULD
Vega har fået to kuld: Et med fem hanner og tre hunner, hvor vi beholdt en hun, og et nyt med seks hunner og en han, hvor vi planlægger at beholde en hun. Begge er med Golden Ciba Kira’s Harry (Harry). Det seneste kuld bliver Vegas sidste kuld.